Accutin

Accutin

Accutin er et middel mod bumser, som indtages i pilleform. Det aktive stof i Accutin er Isotretinoin, som også er det stof du finder i Roaccutan.

Accutin kuren påbegyndes først, når du sammen med din hudlæge ikke ser andre muligheder. Isotretinoinen, som er i Accutin, er simpelthen så kraftig og farlig, at listen over alvorlige bivirkninger nærmest ser uoverkommelig ud, og en beslutning om at komme på en Accutin kur skal være velovervejet.

Accutin virker ved at påvirke talgkirtlernes produktion af talg, så de producerer mindre talg og udviklingen af hudorme dermed hæmmes markant.

Dosering og behandling

Når du først starter på Accutin behandlingen, så skal du cirka tage 0,5 mg. pr. kg. du vejer. Vejer du 80 kg. skal du altså tage 40 mg.

Normalt anbefaler hudlægen at pillerne tages i forbindelse med aftensmaden.

Efter en månedstid skal du til en konsultation med din hudlæge, hvor hudlægen vurderer om dosen har været passende eller i skal op eller nedjustere den. Herefter forsætter du så med at tage Accutin i 3-5 måneder (4-6 i alt), hvorefter dine bumser gerne skulle forsvinde helt.

Ovenstående forløb er ikke nødvendigvis det du skal igennem, forløbet sammensættes i forhold til din hud af din hudlæge, så du får den bedst mulige behandling.

Advarsel: Brug kun piller ordineret af din hudlæge

På internettet går der rygter om ”mirakel” piller, som markedsføres som værende Accutin piller eller have samme virkning. Disse piller kan være meget farlige, og vi fraråder alle at undgå dem!

Accutin og lignende piller som indeholder Isotretinoin må kun udskrives af en hudlæge, og du bør aldrig indtage piller til behandling af acne, som ikke er udskrevet af din hudlæge.