Bedre selvtillid giver renere hud

Bedre selvtillid giver renere hud

 

Dette er et gæsteindlæg fra Mai Smidt. Holdningerne i denne artikel er ene og alene gæsteskribentens.

Din hud er uren – igen! Efter en lang tids kamp mod urenhederne, har du set frem til endelig at kunne gå ud for en dør, uden at ligne hvad ved jeg. Men kampen ser ud til at være tabt. Du er ved at hive hver og et hår ud af din ømme hovedbund i ren frustration (hvilket heller ikke hjælper meget på dit udseende).
Du har prøvet cremer, ændring af kost og mange andre behandlingsmetoder og intet ser ud til at virke.



Din selvtillid og selvværd daler pga. urenhederne i huden. Måske trækker du dig endda fra sociale arrangementer fordi du synes det er pinligt. Hvem gider at hænge ud med bumsefjæs ? For ikke at snakke om at kysse med ham/hende?

Hvis du skal være helt ærlig overfor dig selv, hvor problematisk er dine urenheder så? Er det virkelig jordens undergang eller er det blot en forestilling du har?

Personligt tror jeg på det sidste. Vi mennesker har en tendens til at lede efter beviser på at vores egen mening er den rigtige. Du kan observere hvilke som helst personer der er uenige om noget – Hvem af dem har egentligt ret? Overvej det blot er 2 sider af sandheden.
Det sammen gælder dine urenheder. Det behøver ikke at gå ud over dit selvværd og selvtillid.

Jo mere du fokuserer på hvor forfærdelig det er at have bumser i hele fjæset, jo værre bliver det. Grunden til det, er at hjernen finder endnu flere beviser på at det er sandt. Populært sagt kaldes det også: det du fokuserer på vokser. Dvs. jo oftere du står foran spejlet og bliver irriteret over din hud, jo værre gør du det for dig selv. Tænk over om det er din hud, eller dig, folk egentlig gider at hænge ud med?

Det jeg vil anbefale dig at gøre i stedet for, er at fokuserer på noget andet end din hud. Det kunne være din personlige udstråling. For tøsernes kunne være at finde en makeup der dækkede det værste, uden at komme til at ligne en der har tabt hovedet i makeuptasken.

Ved at flytte dig fokus væk fra noget du ikke vil have, og over på noget du gerne vil have, opnår du en positiv tilgang til tingene. Det øger din succesrate markant hvilket betyder at dine chancer for at få det godt med dig selv og kunne leve med dine urenheder er langt større end før. Det lyder måske ok at undgå at være det klamme bumsefjæs, men overvej hvilken forskel det gør når du omformulerer det til noget positivt du gerne vil opnå i stedet for at undgå.
Det kunne være du blev endnu mere motiveret af at gå efter en frisk glød i ansigtet, en naturlig hud eller en personlig udstråling der gjorde urenhederne usynlige. Mulighederne er mange og hvilke vælger du?

Indlægget er skrevet af Mai Smidt, som er uddannet Mastercoach . Mai arbejder til daglig hos Mulius, som bl.a. sælger udstyr til at lave sæbebobler.