Hudorme

Hudorme

Hudorme er de små prikker i huden, som man ofte finder på eller omkring næsen. En hudorm er som oftest sort eller gullig, og er en slags akne man kalder for åbne komedomer.

Selvom der i mange år har været meget debat om hvad hudorme og bumser egentligt er, er de fleste hudlæger og forskere nu enige om, at hudormen er det første tegn på udviklingen af en bums (Acne Vulgaris).

Altså er en hudorm ikke en bums, men stadiet før der går betændelse i poren, hvor hudormen befinder sig. Det er først, når der bliver tilføjet bakterier til poren, at en "rigtig bums" er udviklet.

Hvorfor får vi hudorme?

Der er rigtigt mange teorier, om hvorfor vi får hudorme og bumser. Rigtigt meget forskning peger på det samme: En ændring i vores hormonelle balance gør at talgkirtlerne bliver overstimuleret, så de producerer for meget talg som ophober sig i poren. Når det er sket, så får vi det, vi på dansk kalder en hudorm.

Puberteten, hvor den hormonelle balance på ingen måde kan siges at være normal, er det tidspunkt hvor de fleste får hudorme. Kroppen har en overproduktion af hormonet dihydrotestosteron, forkortet DHT, som er det hormon der stimulerer talgproduktionen, og som i sidste ende giver hudorme.

Har man meget uren hud, så kan det også være en årsag til at der er hudorme. Hvis huden ikke er ren, så kan døde hudceller, og andre bakterier ophobe sig i porerne, hvilket kan medføre sig en ophobning af talg i porerne, som til sidst giver hudorme.

Hudorme - Er der flere slags?

Der findes to forskellige slags hudorme, sorte og hvide hudorme.

Sorte hudorme

Sorte hudorme er dem, som er illustreret på billedet øverst til højre. Det er dem som de fleste kender som hudorme, fordi de er synlige og åbne. Hudormene bliver ikke sorte fordi ens hud er beskidt, men fordi at et pigment farver hudormen sort, når de sorte hudorme kommer frem til hudoverfladen.

Hvide hudorme

Hvide hudorme er lukkede, og er meget svære at se og opdage på huden. Kigger man efter, så kan man garanteret finde nogle lyse prikker på sin hud, omkring næsen, det er det vi kalder en hvid hudorm.

Er en hudorm en rigtig orm?

Nej! En hudorm er, som du sikkert allerede har læst dig til, ikke en rigtig orm, men en overproduktion af talg, som bliver stoppet i hudporen af bl.a. døde hudceller.